Palmeolie er den mest dyrkede vegetabilske olie på verdensplan. Oliens egenskaber og lave markedspris har gjort den så udbredt, at det i dag kan være næsten umuligt at undgå palmeolie i sit daglige forbrug. Men der er både humanitære og miljømæssige problemer forbundet med produktion af palmeolie.
Der er palmeolie i alt fra pizza, chokolade og margarine til stearinlys, vaskemidler og biobrændsel. Det er anslået, at der er palmeolie i halvdelen af alle vores dagligvarer, hvilket gør det svært som forbruger at navigere uden om – især fordi palmeolie bruges som ingrediens i en lang række tilsætningsstoffer. Den almindelige forbruger vil næppe vide, at E471, på listen over emulgatorer i shampooen, indeholder palmeolie.
Det største miljøproblem ved palmeolie er den massive rydning af regnskov, der finder sted, hver gang nye plantager etableres. I dag dækker palmeolieplantager på verdensplan et areal, der er mere end 6 gange så stort som Danmark.
Når man fjerner regnskoven, ødelægger man biodiversiteten, og truede dyrearter presses mod udryddelse. Det gælder for eksempel dyr som orangutangen og den asiatiske elefant.
I tusinder af år har store mængder kulstof været oplagret i jorden under regnskoven. Når bevoksningen fjernes, strømmer der derfor enorme mængder CO2 ud i atmosfæren. I modsætning til selve afbrændingen af regnskoven, der selvsagt også forurener, er CO2-udledningen fra skovbunden kontinuerlig og vil fortsætte – også efter at palmeplantagerne er anlagt.
Foruden de miljøproblemer, produktionen medfører, er palmeolieindustrien også medspiller i et stort socialt problem. Plantagebønder arbejder under usle forhold, der ikke er i overensstemmelse med de menneskerettigheder, vi efterlever i Vesten. Samtidig er der utallige lokale voldelige landekonflikter i særligt Indonesien, der knytter sig til palmeolieindustrien.
Man har anvendt palmeolie i mange år, men olien fandt for alvor vej ind på ingredienslisterne i 1990’erne. Palmeolie erstattede i mange tilfælde transfedtsyrer, der var skyld i blodpropper, og som i dag er forbudt i næsten alle vestlige lande. Palmeolien virkede derfor som et godt alternativ.
Palmeolieproduktion er på papiret et bæredygtigt foretagende. Oliepalmer er nemlig uhyre arealeffektive, de giver et udbytte, der er 2-8 gange større end kokospalmer, raps eller solsikker. Da palmeolieproduktionen først ekspanderede, var det derfor uden de store miljøovervejelser.
Men produktionen blev ved med at stige voldsomt, og særligt efterspørgslen på palmeolie til biobrændsel fik palmeplantager til at skyde frem, hvor der før var regnskov.
Kilde: Samvirke Coop
Sukker, kondenseret mælk, glukosesirup, kokosolie, salt, rålakrids og vegetabilsk kul.
Bum.
